Beggars Blue (DK)


Beggars Blue er et dansk bluesband med base i Aalborg. Orkestret består af erfarne musikere, som har spillet sammen i mange år. Bandets fundament i bluesmusikken er tydelig, men de bevæger sig meget i grænseområderne mellem Folk/Roots/ Blues med en tydelig kærlighed til fede riffs og strejf af rock. Guitarist og sanger (Jan Edvard) leverer den musikalske front, og bakkes solidt op af Casper Bue (bas) og Jan Hvingel (trommer). Bandet, der begyndte at spille sammen i 1999, talte oprindeligt 5 medlemmer. Nu er der 3 tilbage, som alle var med fra starten, og som har spillet sammen igennem alle årene. Og netop sammenspillet, plads til den enkelte og understøttelsen af hinanden, er karakteristisk for Beggars Blues. Medlemmerne mødtes omkring deres fælles interesse for bluesmusikken som unge i Aalborg. De har skabt sig en god hjemmebane i byen, men har besøgt mange andre dele af landet. Deres koncerter tæller bl.a. Skanderborg Festival og Nibe Festival. Medlemmerne i Beggars Blue optræder i mange andre sammenhænge på den danske musikscene. Guitarist og sanger, Jan Edvard, udgav et album i eget navn i 2010, som blev playlistet på mange af landets radiostationer. Jan Hvingel turnerer ofte med århusianske Jørgen Fagernæs og Ole Bech. BEGGARS BLUE ER: Jan Edvard: Guitar og vokal Casper Bue: Bas Jan Hvingel: Trommer og percussion


  • Dato: 22.02.2020 22:00
  • Sted: Håndverkeren Restaurant & Pub, Rådhusgata 15, 4611 Kristiansand, Norge (Kart)

Billetter


Billettype
Antall
Medlem
kr200.00
0
Ikke-medlem
kr250.00
0
VIP-musiker
kr125.00
0

Totalt

kr0.00